Assam Tonganagaon Økologisk

From: 57,00 DKK

En sort Assam te, ren og skøn og økologisk Assam. Stærk og maltet i smagen.

Den yderst flotte Assam fra tehaven Tonganagaon overrasker med sin store fylde og fantastisk elegance.

Historien om Assam-te handler om hvordan det engelske imperie ønskede at få del i voksende themarked

Læs mere om Assams historie nedenfor.

Ryd
Varenummer (SKU): 092220180000035 Kategorier: , , Tags: , , , , , , , ,

Assam- Indiens originale the

En økologisk sort Assam te. Den yderst flotte Assam fra tehaven Tonganagaon overrasker med sin store fylde og fantastisk elegance. Stærk, aromatisk, blød og let maltet i smagen, farven er dyb ravgylden.

Bladstrukturen er let og fin og mange gyldne spidser.

Teen har fået kvalitetsbetegnelsen FTGFOP1. Perfekt placering og høsttid garanterer en fyldig og kraftfuld aromatisk the med en flot afrundet maltet smag. Tehaven er placeret i østlige Tinsukia distrikt.

Vores Assam “Tonganagaon” 2. flush FTGBOP1 har et kultiveringsareal på ca. 650 hektar. Omkring 1400 medarbejdere har deres daglige gang i haven. Arbejderne bor sammen med deres familier, og det menes at der bor godt og vel 6000 personer i Tonganagaon Tehaven.

Høstperioden fra en 2. flush er fra tidlig juni til start oktober. Second Flush betyder anden høstperiode.

Haven har eksisteret siden 1927, og ligger i Tunsukia distriktet. I 2008 skete et ejerskifte, og dermed overgik Tonganagaon haven til fuld økologisk produktion. Samtidig har den nuværende ejer moderniseret området og forbedret bebyggelserne betydligt.

Et te-eventyr i Assam

Historien om Assam-te handler om hvordan det engelske imperie ønskede at få del i voksende themarked. Derfor anlagde bristiske kolonister thehaver i Darjeeling området. De teplanter som var kultiveret i Darjeeling var lavet på kinesiske teplanter. England var nu på vej til at skabe deres egen reproduktion.

Men kort tid efter haverne i Darjeeling blev anlagt, skete der noget som ville forandre englænderne og indernes theeventyr. En skotsk eventyrer og handelsmand, ved navn Robert Bruce, opdagede at der var vildt voksende teplanter i en meget nordlig stat i Indien. Året var 1823, Bruce var på en handelsmission i de nordlige dele af det store land. Under en inspektion af landområder bemærkede han, at te-lignende planter voksede vildt i nærheden af Rangpur.

De vilde planter og stammehøvdingen

Hvordan Bruce egentligt opdagede de vilde teplanter er en længere historie. Han skulle angiveligt have haft kontakt med Maniram Dewan, som var en nobel herre og handelsmand. Maniram Dewan opfordrede Bruce skulle tage kontakt til en lokal Singpho (stammeleder) ved navn Bessa Gam. Da han mente stammefolkne måske havde handelsvarer der kunne være nyttige for Bruce.

Singpho Gam viste Bruce, hvordan de indfødte bryggede te fra blade af en vildt voksende busk. Bruce var næsten sikker på at de vilde plante måtte være i familie med the. Han indgik en aftale med stammelederen om at få prøver på teblade og frø, da han planlagde at få dem videnskabeligt undersøgt. Robert Bruce døde et par år senere uden visheden om plantens korrekte klassifikation.

Den endelige klassifikation

Historien fortæller at Bruces bror, Charles, sendte planterne til den Botanisk Have i Calcutta for at blive ordentligt undersøgt. Efter grundig forskning, havde botanikerene klarlagt plantens botanik.

Planten blev officielt klassificeret som en tesort og navngivet Camellia sinensis Assamica. Dette gav stor optimisme til det britiske imperium, der havde været uvidende om at der længe havde groet the i deres indiske koloni.

Robert Bruces tidlige død medførte at han aldrig blev retmessigt krediteret for at have kommet Assam Te på det global the-verdenskort.

Det første firma, der blev oprettet til dyrkning og fremstilling af denne te, hed Assam Tea Company, og blev grundlagt i 1839. Maniram Dewan var desuden af af de bærende kræfter i selskabets dannelse. Men en konflikt med det britiske imperium endte

 

Geografien bag theen

Der findes first flush Assam. Dog er disse kvaliteter ikke interessant for det asiatiske eller europæriske marked. Smagen er en let, frisk og ofte med en kedelig karakter og en let lys gylden farve.

Assam er en provins i det nord-østlige Indien, hvor der et et tropisk klima. Omkredset af lande som Bangladesh, Burma, Bhutan, Kina og Tibet er den eneste forbindelse til moderlandet en smal stribe jord mellem to distrikter.

I skrivende stund menes der at være omkring 2000 tehaver. Tebuskene bliver kultiveret i lange rækker med kultiveringsarealer op til 2000 hektar.

 

Indeholder: Sort the fra Indien af sorten Assam* fra planten Camellia sinensis Assamica.

*Alt fra økologisk landbrug

Vægt 100 g
Land

Indien

Dosering

Temperatur

100°C

Trækketid

3-4 min.



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer