Guatemala Huehuetenango Finca La Esperanza

From: 85,00 DKK

Kaffen blev introduceret af jesuitterne i 1750. Guatemala har i særdeles hed påberåbt sig kaffedyrkning som en del af sin økonomiske identitet: Faktisk har det været en førende eksportafgrøde i over 300 år.

 

Læs mere om cupping profil, dyrkning og bønnes historie

Ryd
Varenummer (SKU): 092220180000201 Kategorier: ,

Guatemala Kaffe: Exceptionel smag, utrolig historie

Kaffen blev introduceret af jesuitterne i 1750, da landet var en del af den nye spanske koloni. Afgrødernes dyrkning og udvikling blev senere overtaget af de tidligere tyske emigranter, der ankom efter 1860.

Guatemala ligger i Centralamerika og grænser sig op til Mexico i nord samt El Salvador og Honduras i syd. Landet er relativt lille men producerer kaffe af meget høj kvalitet.

Cupping profil

Denne kaffe er karakteriseret ved at have en fyldig krop, afstemt syre og særdeles velduftende. Blød og let chokolade kombineret med vinagtige noter som efterfølges af søde, frugtagtige nuancer. Denne kop er et glimrende eksempel på en god kaffe med en behagelig mundfornemmelse.

Om Guatemala SHB EP

  • Dyrkningshøjde: mellem 1600 og 1700 meter over havets overflade
  • Botanisk sort: Maragogype, Typica, Bourbon og Arabigo
  • Behandling: Vasket, soltørret
  • Plukning: Håndplukket, men bønnen er ofte maskinvasket og elektronisk sorteret
  • Jordbundsforhold: Vulkansk, bestående af aske fra tidligere udbrud
  • Vejrforhold: Regntiden er fra maj til oktober, tørperiode fra november til april
  • Blomstring: Januar til marts
  • Høstperiode: August / september til april

Dyrkningsområder

Der dyrkes kaffe overalt i landet.
De centrale regioner omfatter San Agustin, Acatenango, Villa Canales, Fraijanes m.fl.
I den nordlige region produceres mest kaffe i områderne Coban, San Pedro, Carcha og Tucuru.
De mest produktive områder i landets vestlige del er El Tumbador, Nuevo Progreso, Malacatan og El Quetzal.
Barberena og Pueblo Nuevo Vihas er de områder i vest-regionerne, hvor der produceres mest.

Økonomisk identitet

Kaffen opstod som en handelsvare i det 18. århundrede. Ganske hurtigt og let blev kaffeafgrøden tilpasset dyrkning i højlandet. Guatemala har i særdeles hed påberåbt sig kaffedyrkning som en del af sin økonomiske identitet: Faktisk har det været en førende eksportafgrøde i over 300 år. Kaffens betydning for landet ligger i den store arbejdskraftinvestering i hvert trin i produktionen. Historien om, hvordan landet har indtaget en prominent plads i kaffedyrkning, skal fortælles gennem aspekter af landbrugs-, sociologi og kultur.

Idag er det den nationale kaffeforening Anacafé (Asociación Nacional del Café) der repræsenterer alle kaffeproducenter i Guatemala. Organisationen blev dannet i 1960 og har en vigtig rolle i kaffehandlen, internationale relationer, turisme og events.

Den lange krise

Det siges i folkemunde, at Guatemalas kaffebønder har haft en permanent krise i århundreder. Den startede angiveligt, da spanierne ankom og begyndte at forstyrre de oprindelige livsformer for mayafolket. Før spanierne kom, var Guatemala ikke samlet i ét land, det var opdelte områder, hvor forskellige mayafolk boede.

Under kolonitiden tildelte den spanske krone store dele af land til spanske nybyggere, og hvad der havde været traditionelt maya-land, blev nu spansk ejendom og landbrug, som det oprindelige folk desværre blev tvunget til at arbejde på. Spanierne kaldte det ”Landtjeneste”. I hele den koloniale periode og efter mellemamerikansk uafhængighed i 1823 muliggjorde forskellige love omkring landtjeneste, at de indfødte blev drevet væk fra deres land, eller at landejeren blot konverterede dem til ”beboere” i de nye plantager. En slags legaliseret slavehandel.

Kaffe har ikke altid været Guatemalas vigtigste eksportvare. Faktisk var produktionen af indigo og cochineal til farvning af tøj de bærende kræfter i landets økonomi.

Da man i 1800-tallets Europa opfandt kemiske farvestoffer til farvning af tøj, kollapsede eksportmarkedet for Guatemalas farveproduktion af indigo og cochineal.

En økonomisk krise begyndte, og kaffedykningen blev udpeget til løsningen. Kaffeplanten blev derfor udviklet som en eksportafgrøde for at indtage tøjfarvens plads. Afgrøden blev godt understøttet af regeringen gennem præferencehandel og let beskatning, og kaffedyrkning blev en succes. I 1859 var der plantet over en halv million kaffetræer omkring Antigua, Coban, Fraijanes og San Marcos og tæt på 400 kvintaler (100 pund poser) blev eksporteret til Europa. Det næste år blev produktionen det tredobbelte.

Diktatoren, depressionen og kuppet

Den guatemalanske diktator Justo Rufino Barrios gjorde eksporten af ​​kaffe til rygraden i hans regeringsprogram i 1870’erne. Barrios eksproprierede jord, der hørte til det katolske hierarki såvel som kommunale landområder, der var ejet af mayaerne, og i 1877 havde Barrios praktisk taget fjernet det kommunale ejerskab af jord i Guatemala. I 1880 udgjorde kaffe 90% af Guatemalas samlede eksport. På trods af at eksporten af beklædning, ​​sukker, oksekød, bananer og andre frugter og grøntsager er vokset, er kaffe stadig Guatemalas tredje største eksport.

Den sociale uro, som følge af den verdensomspændende økonomiske depression i 1929, medførte social uro mange steder i Mellemamerika. I nabolandet El Salvador skete Matanza (massakren). I Guatemala overtog Jorge Ubico pladsen som landets præsident (1931-1944). Under Ubicos militærdiktatur begyndte en lang kampagne mod fagforeninger og andre former for arbejdsmæssig organisation.

I 1950 blæste nye politiske veje, da populisten Jacobo Arbenz blev valgt til præsident. Arbenz begyndte at gennemføre jordreformer, som blev mødt med vrede fra de store kaffeplantageejere såvel som United Fruit Company og den amerikanske regering. Arbenz-regeringen blev styrtet af et CIA-organiseret kup i 1954.

Jordreformen blev aflyst, fagforeningerne og folkelige organisationer og landbrugskooperativer blev tvangsopløst, og tusinder af mennesker mistede livet.

Ønsket om afslutning

Terroren, der afløste af Arbenz´ fald, fortsatte gennem en række regeringer, hvilket førte til udbruddet af borgerkrig i 1962, som varede i 36 år. I 1996, blev der endelig forhandlet en fredsaftale.

Den guatemalanske borgerkrig resulterede i anslået 200.000 dødsfald og et samfund med stor mistillid til regeringen, loven og hinanden. Efter denne krig skulle retssystemet, sundhedssektoren, skoler, infrastruktur genopbygges.

Folk skulle have tilliden til hinanden tilbage. Derfor skulle der stadig arbejdes på, at man kunne leve fredeligt sammen og opbygge et økonomisk fundament for hele befolkningen.

Resultaterne af ​​fredsaftalerne var, at de bragte en ende på den længste krig i Mellemamerika. Den årelange konflikt medførte fattigdom, sult, ulig jordfordeling, racisme og social ulighed. Da krigen sluttede, blev der underskrevet en fredsaftale. Man blev enige om, at alle, der havde mistet deres hjem, skulle have et nyt. Man blev også enige om, at landets menneskerettigheder skulle overholdes.

Kaffen fortsætter med at definere Guatemalas nationaløkonomi, og gennem kaffekøb støtter man et land, som langsomt at ved at komme på fode igen.

Indhold 200 gr rene kaffebønner fra Guatemala, ristedato se posen

Bliv inspireret i vores kaffe sortiment.

 



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer