English Afternoon Tea

English Afternoon Tea er en Engelsk Theblanding med stolte traditioner. Vi har lavet vores egen version af den klassisk engelske theblanding.

Blandingen består af Assam, Darjeeling, Ceylon og Keemun. Der er tale om en the med en smuk ravgylden farve. Smagen er fyldig, aromatisk og har en delikat floral eftersmag.

Bryggeinstruks: Overhældes med 95 ° varmt vand og trækker i 2-3 min

Kategorier: ,

English Afternoon Tea- Den berømte eftermiddags the

Engelsk Theblanding med stolte traditioner. Vi har lavet vores egen version af den klassisk engelske theblanding.

Blandingen består af Assam, Darjeeling, Ceylon og Keemun. Der er tale om en the med en smuk ravgylden farve. Smagen er fyldig, aromatisk og har en delikat floral eftersmag.

Vores mål med denne blanding, var at skabe en te der supplerer det delikate udvalgt af sandwich og kager som hører sig til når der serveres Afternoon Tea. Vi anbefaler at brygge en liter the med 10 gr the, med en vandtemperatur på 90 ° samt en trækketid på 2-3 min.

Den sultne hertuginde af Bedford

Det fortælles, at Anna Russell, 7. hertuginde af Bedford, opfandt Eftermiddagste i 1840. Dette var for at tilfredsstille hendes hungerende sult i den lange ventetid mellem frokost og middag.

Eftermiddagste er et te-relateret ritual, der blev introduceret i Storbritannien i de tidlige 1840’ere. Det udviklede sig som et minimåltid for at dæmme sulten og formindske den lange ventetid før aftenmåltidet blev serveret kl. 20.00

Men begrebet blev oprindeligt også udviklet som en privat social begivenhed for damer, der dels ønskede at indtage en højere klasse samfundet og samtidig give dem en mulighed for at frekventere finere samfundsklasser. Dette gav også de finere klassere en mulighed for at udvælge hvem der skulle indlemmes i de fine kredse.

Det var først, da dronning Victoria engagerede sig i eftermiddagste ritualet, at det blev en formel begivenhed i en større skala, også kendt som ”te-modtagelser”. Disse te-modtagelser kunne have op til 200 gæster. Forud for arrangementet fulgte en åben ”hjemme” invitation, til at besøge den herskabet i tidsrummet mellem 16:00 og 19:00, gæsterne kunne komme og gå som de ville. Der med skete tilblivelsen af det som skulle blive historisk kendt som det Afternoon Tea som vi kender det i dag.

I dag forsætter briterne stolt med dette engelske ritual. I Storbritannien nyder man til særlige begivenheder eftermiddagste, måske for at fejre en speciel begivenhed, såsom en fødselsdag, en særlig bryllupsdag, og endda også et “baby shower party” med en gruppe venner, kan også danne ramme om afternoon tea.

Den sande luksus

Der findes mange hoteller, særligt i London, der serverer afternoon tea. Mange af stederne rummer også stor historisk værdi. Men et sted bliver vi ved med at vende tilbage til.

Vi anbefaler at man prøver at drikke the på Claridge’s Hotel i Mayfair. Hotellets arv som et af verdens ledende hoteller strækker sig længere tilbage end 150 år. På hotellet kan man serveret en the-menu som er trofast mod den traditionelle engelske kombination af sødt og velsmagende.

Lækkerierne inkluderer britiske specialiteter, som pocheret skotsk laks, skønne små sandwich hvor skorpen naturligvis er skåret af, scones med clotted cream og marmelade, og ikke mindst kager der får munden til at løbe i vand. Selvfølgelig er teen essensen af oplevelsen. Særligt den komplekse Claridge’s Afternoon Blend, er yderst komplementerende til både kager og fingermad og må absolut prøves. Prisen er i den høje ende, for omkring 70 £ får man et herligt traktement, og sikkert er det at aftensmaden kun bliver en let portion suppe.

Bottega Luigia har en bredt sortiment af sort the, som med sikkerhed vil kunne friste de fleste tedrikkere.

Ingredienser: Sort the bestående af sorterne Assam, Darjeeling, Ceylon og Keemun.

Dosering

Temperatur



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer