Viskestykkernes “oprindelse”: En britisk opfindelse

I oldtiden brugte man klude af linned og bomuld under produktionen af mad. Men viskestykket som vi kender det i har en historie der går tilbage til det 18. hundredetallets England. I denne periode var indtageksen af en kop the ikke en afslappet aktivitet, men et derimod et sofistikeret socialt ritual.

Udsøgt og kostbart porcelæn blev brugt til at servere the, og de involverede genstande krævede en særlig klud til tørring og polering for at undgå ridser og skader. Således så viskestykket, oprindeligt lavet af blødt, fnugfrit hør dagens lys.

Hør blev brugt på grund af dets holdbarhed og evne til at både suge og tørre hurtigt uden at efterlade fibre. Viskestykker af hør var omhyggeligt håndlavede og ofte broderet med indviklede mønstre, hvilket afspejlede traditioners omhu, teknik og håndværk. Disse genstande blev betragtet som værdifulde husholdningsartikler, og deres anvendelse var primært begrænset til overklassen, der havde råd til sådan luksus.

Udviklingen af ​​viskestykker: Fast inventar i køkkenet

Efterhånden som te blev mere udbredt blandt alle samfundslag, blev brugen af ​​viskestykker også mere udbredt. I det 19. århundrede under den industrielle revolution,  gjorde nye fremstillingsteknikker at tekstiler mere økonomisk tilgængelige. Produktionen af ​​viskestykker overgik fra håndlavet linned til maskinfremstillet bomuld. Dette skift gjorde det muligt for viskestykker at blive en almindelig husholdningsartikel på tværs af forskellige sociale klasser. Dermed var næste alle køkkener udstyret med viskestykker.

Designet af viskestykker udviklede sig også i denne periode. Mens tidlige viskestykker var ensfarvede eller simpelthen broderede, muliggjorde fremkomsten af ​​nye trykteknikker i det 19. århundrede kunstfærdige og  detaljerede og farverige designs.