Viskestykke Kat: Kattevenner i køkkenet

Viskestykke med katte  på turkis baggrund med klare og farverige detaljer. Et design som indfanger de afslappede vaner hos vores kattevenner.

• Serie: Kitty Cats
• Materiale: 100% bomuld
• Længde: ca 72 cm
• Bredde: ca 48,5 cm
• Maskinvask ved max 40 grader
• Må ikke tørretumble
• Må ikke bleges
• Må ikke sendes til kemisk rens/renseri

Guddommelige, djævle, gadedyr, og husdyr

Vi kender bedst Felis silvestris catus eller katten, som elegante husdyr, der er værdsat af mennesker for dens delvise selskab. Men i 1860, Victoriatidens England, og resten af Europa var katten anset som et nødvendigt skadedyr der kunne jage mus og rotter. Fra at være højtagtet og guddommelig i det gamle Ægypten, blev de i middelalderen betragtet som djævelske. Med tiden blev de reduceret simple gadedyr og ikke husdyr. Men dette ændrede sig radikalt da verdens føste katteudstilling blev afholdt. Den ukendte dyreven Harrison Weir arrangerede et event som skulle danne ramme om fremtidige dyreudstillinger.

“Possibly the most perfect, and certainly the most domestic” of animals”

Denne berømte sætning stammer fra bogen “Our Cats And All About them”.  Alle dyr var i hans optik, levende væsner som fortjente at blive behandlet med respekt. Weir skrev den berømte bog i 1889, hvor han beskrev de forskellige katteracer, deres natur og ophav. Han argumenterede desuden også for at katten var, det bedste dyr en husstand kunne have, hvilket understeges ganske godt i citatet.

Bogen blev i Victoriatiden en bestseller, og er siden blevet genoptrykt mange gange. Bogen sælges stadig i dag.

Katten har haft en fantastisk rejse fra at være guddommeliggjort i oldtiden, til at være synonym med ondskab og dårlig varsel i middelalderen. Men nu er katten tilbage i sin vante rolle og mange kan nikke genkendende til at netop deres kat bliver behandlet som en lille kejser i hjemmet. Og vigtigst af alt som Thevarmer på hjemmets tekande.

Viskestykkernes “oprindelse”: En britisk opfindelse

I oldtiden brugte man klude af linned og bomuld under produktionen af mad. Men viskestykket som vi kender det i har en historie der går tilbage til det 18. hundredetallets England. I denne periode var indtageksen af en kop the ikke en afslappet aktivitet, men et derimod et sofistikeret socialt ritual. Udsøgt og kostbart porcelæn blev brugt til at servere the, og de involverede genstande krævede en særlig klud til tørring og polering for at undgå ridser og skader. Således så viskestykket, oprindeligt lavet af blødt, fnugfrit hør dagens lys.

Hør blev brugt på grund af dets holdbarhed og evne til at både suge og tørre hurtigt uden at efterlade fibre. Viskestykker af hør var omhyggeligt håndlavede og ofte broderet med indviklede mønstre, hvilket afspejlede traditioners omhu, teknik og håndværk. Disse genstande blev betragtet som værdifulde husholdningsartikler, og deres anvendelse var primært begrænset til overklassen, der havde råd til sådan luksus.