• FRANSK ANEMONE: ANEMONE CORONARIA. Fransk Anemone er en art af blomstrende planter i anemone-slægten, som er udbredt i de fleste lande langs Middelhavet

• KATTEHALE: LYTHRUM SALICARIA. Kattehale er udbredt med 7 arter i Europa, Nordafrika, Asien og Nordamerika. Kattehalearterne er en-eller flerårige, urteagtige planter eller halvbuske. Unge stængler er runde eller firkantede i tværsnit.

• GULD PONTETIL: POTENTILLA CRANTZII. Fem spidse bægerblade. Under bægerbladene er et yderbæger, som består af fem dækblade. Vokser ofte vild i vejkanten, men er også flot som haveblomst.

• RØD PONTETIL: POTENTILLA ATROSANGUINEA. Tørketålende staude. De jordbærbladslignede hårede blade er ca 30 cm, de mørkerøde fine store blomster bæres højt over løvet, God sommerfugleplante.

• PRYDSLØD HVID: ALLIUM. Allium øgslægten er udbredt med over 600 arter i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Nordamerika. Arterne er flerårige urter, som danner knolde.  Løgene kan være enlige eller samlet i klynge, og de deler sig hvert år enten ved plantens rodhals eller langs dens jordstæng

• FINGERBØL: DIGITALIS PURPUREA ‘DALMATIAN PURPLE. Dalmatian Purple’ er sortsnavnet på denne flotte, rosarøde fingerbøl, hvis blomster springer ud og pryder i sommermånederne fra juni-august – og det navn er ikke helt tilfældigt. Indeni de klokkeformede blomster, er blomsterne nemlig dekoreret med sjove, mørkelilla pletter – ligesom mønstret på en dalmatiner. 

•   MARGURITE: LEUCANTHEMUM VULGARE ‘MAIKÖNIGIN. Margueritter har slanke stængler med mørkegrønne blade og endestillede blomster. Planten kan blive mellem 30 og 100 cm høj og blomstrer hele sommeren lang, fra juni til august.

Viskestykkernes “oprindelse”: En britisk opfindelse

I oldtiden brugte man klude af linned og bomuld under produktionen af mad. Men viskestykket som vi kender det i har en historie der går tilbage til det 18. hundredetallets England. I denne periode var indtageksen af en kop the ikke en afslappet aktivitet, men et derimod et sofistikeret socialt ritual.

Udsøgt og kostbart porcelæn blev brugt til at servere the, og de involverede genstande krævede en særlig klud til tørring og polering for at undgå ridser og skader. Således så viskestykket, oprindeligt lavet af blødt, fnugfrit hør dagens lys.

Hør blev brugt på grund af dets holdbarhed og evne til at både suge og tørre hurtigt uden at efterlade fibre. Viskestykker af hør var omhyggeligt håndlavede og ofte broderet med indviklede mønstre, hvilket afspejlede traditioners omhu, teknik og håndværk. Disse genstande blev betragtet som værdifulde husholdningsartikler, og deres anvendelse var primært begrænset til overklassen, der havde råd til sådan luksus.