Fyld selv Teposer- Let og nemt

Små personlige theposer, hvor man kan fylde i hvad man har lyst til.

Fyld-selv teposerne bruges ligesom et pudebetræk, hvor kanten foldes ind, så teen ikke falder ud i koppen. En simpel måde at opbevare sin foretrukne the mindre i portioner – kan tages med overalt.

• Materiale: Papir
• Farve: hvid
• Indhold: 64 breve i en pakke
• Længde: 9,4 cm
• Bredde: 6,8 cm
• Produktionsland: Japan

De første teposer- Bag om: Teposen

I te-verdenen, er teposen pænt sagt allestedsnærværende. Den er alle steder, selv hvis man ikke altid bruger dem—så har man gjort det, og man har nok enten pose-te i skabet, eller fyld-selv teposer. Men, tror det eller ej, har teposen kun været her i små hundrede år. I dag dykker vi ned i historien—historien om teposen.

Før teposer, var den mest normale te for den ’normale’ befolkning den såkaldte tebrik. Tebrikken var en meget hård firkantet blok af sammen-most te, oftest sort—og når man havde lyst til at lave en kop te, så tog man en kniv, og skrabede en lillebitte smule te ned i koppen. Én enkelt briks kunne vare i mange år, og det var faktisk derfor, hvis man huske sin gymnasiehistorie, at Englænderne blev så sure da Amerikanerne smed te i Boston-havnen—de havde lige druknet flere årtiers værd af te!

Vi er ikke helt sikre på hvordan at teposen kom ind i billedet, bare at den gjorde. Teposen har nemlig mange konkurrerende oprindelseshistorier. Vi har valgt at fortælle to. Den første starter med en patentansøgning fra 1901 af to kvinder fra Milwaukee, Wisconsin. Roberta C. Lawson og Mary Molaren opfandt “te-bladholderen”. På Lawson og Molarens tid, havde man bevæget sig ved fra teblokken, af god grund—da det var umuligt at drikke frisk te fra en fire år gammel blok.

Fra industrialisering- til gratis the og silke

Takket være industrialiseringen, der kom efter, men ikke på grund af de Amerikanske lømler smed te i havnen, havde man flere importmuligheder, og brikken blev hurtigt smidt væk for friske blade, der blev brygget i en gryde. Der var bare et lille problem med den metode. Man skulle lave en hel gryde te for at have en enkelt kop og det betød selvfølgelig, at resten af ​​gryden blev spildt. Den nemmeste løsning, tænkte Lawson og Molaren: bare bryg teen i den kop, du ville drikke den af. Men de måtte sørge for, at bladene ikke bare svævede i te, “hvilket ville ødelægge glæden ved drikken.” Derfor deres patenterede meshpose!

Den anden handler om Thomas Sullivan, en tehandler. I 1908 fortæller historien, at Sullivan begyndte at sende prøver af sine varer til sine kunder i små silketasker som en måde at opmuntre til salg, fordi alle elsker da silke. Især gratis silke. Men hans kunder så straks bekvemmeligheden ved at brygge i disse poser. Den lille marketingkampagne fungerede, og ordrer begyndte at rulle ind, som Sullivan oprindeligt udfyldte via standardbeholdere med løv-te. Kunder, der havde brugt poserne som infusionsvæske, klagede over, og Sullivan begyndte snart at tilbyde sin te i poser.

Traditionelt har teposer haft firkantet eller rektangulær form. De er normalt lavet af filterpapir, en blanding af træ og vegetabilske fibre relateret til papiret der findes i mælke- og kaffefiltre. De kan også produceres af bleget papirmasse abaca-hamp, en bananplante dyrket for sin fiber, hovedsagelig i Filippinerne og Colombia. Nogle nyere teposer af papir er lavet i en cirkulær form.

Tetrahedral teposer blev introduceret af PG Tips-mærket i 1997. De er typisk lavet af nylon, earthon som er en mesh lavet af majsstivelse, eller silke. Nylon er ikke biologisk nedbrydeligt, så silke foretrækkes af miljøforkæmpere.

Tomme teposer er også tilgængelige for forbrugerne til selv at fylde med teblade. Disse er typisk åbne poser med lange klapper. Posen er fyldt med en passende mængde blade, og klappen lukkes i posen. Sådanne teposer kombinerer brugervenligheden af ​​en kommercielt produceret tepose med det bredere tevalg og bedre kvalitetskontrol af løse blade, da man selv kan se hvad man smider ind.

My personal teabag

I dag produceres teposer af alt og alle, men primært i Asien og det sydlige Europa. En bred vifte af te såvel som andre infusioner som urtete findes i teposer. Typisk bruger teposer fannings, som er rester efter de større bladstykker er samlet til salg som løs te, men nogle virksomheder sælger teposer indeholdende helbladet te.

En sjov lille historie at ende med: der er folk der samler på teposer!

Dekorative te poser er blevet grundlaget for store samlinger, og mange samlere samler teposer fra hele verden. Teposeopsamlingsklubber er bredt spredt over hele verden, og medlemmerne består af mennesker, der er interesserede i genstande relateret til te. Online samlerklubber inkluderer ofte kataloger med teposer samt sporingsværktøjer til samling. Derudover indsamler teposearbejdere ofte andre te-relaterede genstande såsom etiketter. Disse hjemmesider indeholder også forummer til diskussioner og handelsordninger mellem samlere.

Foldning af teposer begyndte i Holland og krediteres ofte til Tiny van der Plas. Det er en form for origami, hvor identiske firkanter med mønstret papir (skåret fra forsiden af ​​teposeindpakninger) foldes og derefter arrangeres i rosetter. Disse rosetter bruges normalt til at dekorere gavekort, og det er blevet et populært hjemmehåndværk i både USA og Storbritannien siden 2000.

Bottega Luigia har desuden også et bredt udvalg af the tilbehør.