Karameller med Kakao
Bløde karameller der smelter i munden.
Vores bløde kakaokarameller er populære hos slikmunde i alle aldre. Og det er ikke uden grund, da de er lavet efter en gammel fransk familieopskrift i gamle bronzeforme.
Vores bløde karameller med kakao bringer tankerne tilbage til minder fra en svunden tid, hvor søde sager af høj kvalitet var noget man gik langt efter.
Vores karameller er særligt populære på tre tidspunkter af året, hvor salget er meget højt. De tre sæsoner er fastelavn, jul og den ny-adopterede højtid halloween.
Der er tale om en klassisk blød karamel med god eftersmag af hasselnød.
De bløde karameller sælges i en klar pose, men er pakket ind enkeltvis i klar cellofan.
Størrelsen kan variere en anelse, da de er fremstillet i hånden, men vejer ca. 8-10 g pr. stk.
En pose indeholder 12 stk. karameller ca. 130 gr
Kameller – En dansk skoletradition
Karmeller er uløseligt forbundet med sidste skoledag i 9. klasse. Hvem har ikke kastet med karameller til små forventningsfulde børn i de mindre klasser? Hvem husker ikke Big Ben karameller? Det gamle firma fra Aarhus som i lange tider var hovedleverandør af karameller til afgangselever.
Traditionen har eksisteret i omkring 30-40 år, der er tilsyneladende ikke noget, som forskningsmæssigt kan føre til gyldig og valid viden om fænomenet. Der findes derfor ikke konkrete svar på spørgsmålet.
Men Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet kan måske hjælpe i denne sag. Instituttet har forsket i gymnasieelevers afgangsritualer, som kan have lighed folkeskolernes karamel-kastning.
Karamelkastningen skyldes ifølge forskningsrapporten, at eleverne får en ny status i forbindelse med deres sidste eksamener.
Elevernes vilde adfærd er karakteristisk for personer, som befinder sig i en rituel overgangsfase. Elevernes sidste skoledag har ligheder med overgangsritualer, der i andre kulturer markerer overgangen fra barn til voksen. Og med rette kan det siges, at 9. klasser markerer begyndesen på nyt studieliv og præ-voksenliv.
Hvis den nysgerrige læser har lyst, bringer vi hele artiklen i linket her:
Da konerne kogte karamellerne
I ældre tid var det kutyme at man bestilte karameller hos konerne i byen. Hvem husker ikke historien om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla? En bog skrevet i en tid hvor barnesyn og sukkerindtag var noget anderledes end i dag.
Alle de fine fruer i byen bestilte deres karameller hos Tante Lilla.
En karamel var noget som blev kogt nænsomt og nydt ganske længe.
Derfor bringer vi en opskrift på karameller, som man selv, måske med inspiration fra Tante Lilla, kan koge:
Kog Karamellerne – En nem opskrift
Dette skal bruges
100 gr økologisk smør
2 dl piskefløde
1 dl lys sirup
1 ½ tsk. Læsø salt
Sukkertermometer
Sådan laves de:
Smelt smørret i en tykbundet gryde.
Tilsæt alle øvrige ingredienser. Kog altid uden låg, og rør jævnligt i gryden. Kogetid ca. 30 min. i en stor gryde. Kogetid 45 min. i en gryde med mindre bund.
Husk, at massen bliver MEGET MEGET varm.
Massen er færdig, når termometeret viser 124° (mål efter med sukkertermometer).
Hæld massen i en form og gerne en bronze form, (ca. 15 x 20 cm) beklædt med bagepapir og drys med flagesalt.
Man kan også lade massen køle af og skære den i 24 store stykker med en skarp kniv. Pak dem ind i smørrebrødspapir og luk enderne med et stykke snor.
Vi anbefaler, at de skønne karameller opbevares køligt. Kan holdes sig 2-3 uger i en tætlukket beholder. Men ofte er de væk hurtigere end man aner.
Ingredienser: Glucosesirup, sukker, hærdet vegetabilsk fedtstof, skummetmælk, mælkepulver, skummetmælks-pulver, cacao 4,2%, salt Kan indeholde spor af: gluten, æg, soja
Nærings indhold per 100 gr:
ENERGI: 433 Kcal, 1827KJ
FEDT: 10,9 GR heraf mættet fedtsyrer 7,4 gr
KULHYDRATER: 76,1 gr heraf sukkerarter 39,1 gr
PROTEIN: 2,6 gr
SALT: 0,05 GR
Prøv også vores dejlige karameller med Hasselnød.