Rooibush Tapal: Syrlig og frisk
En dejlig koffeinfri rooibush med smag af grapefrugt, orange, røde peberkorn og kanel. Denne friske og syrlige drik kan nyde på alle tider af døgnet da den ikke indeholder koffein. Overhældes med kogende vand og trækker i 5-6 minutter.
Prøv også at brygge Rooibush Havtorn som isthe, Bottega Luigia har lavet en stor tillæg med inspiration til opskrifter.
Plantens Botanik – nørdet og nyttig viden
Selve planten hedder Aspalathus Linearis er ikke i familie med te-planten Camelia Sinensis og har af den grund intet med te at gøre. Drikken er derfor også teinfri/koffeinfri og et godt alternativ til en sovedrik.
Rooibos laves af nålene fra planten. Den en hårdfør gyvellignende busk, der vokser på sandede sletter i sur og næringsfattig jord.
Planten er stedsegrøn og som i vild natur kan vokse op til tre-fire meters højde. I dag dyrkes Rooibos på samme måde som te; i mindre haver hvor buskene beskæres ned til en-to meter.
Sydafrikas Guld
Navnet har rødder fra det hollandske sprog og betyder ”rød busk”. Men i dag omtales det som “rød the” Rooibos eller Rooibush.
Rooibos stammer ikke fra te-busken Camelia Sinensis, men fra en plante der gror i det allersydligste af Afrika ved Cederberg Mountain. Geografisk set er det omkring 3 timers kørsel nord fra Cape Town.
Rooibos, eller Rooibush, må egentlig ikke kaldes for te, men grundet bladene overhældes med varmt vand og trækker i 5 mi, kalder mange drikken for “Rooibos te”.
Fra omkring 1602 begyndte de tidligere hollandske emigranter at drikke Rooibos. Drikken var et billigere alternativ til sort the. Rooibos var stadig komplet ukendt i Europa, men i 1772 besøgte den svenske botaniker Carl Thunberg Sydafrika. Ekspeditionen var under ledelse af Carl Von Linne og dermed fik Europa ny viden om den ukendte Rooibos.
Senere i 1904 blev den russiske emigrant Benjamin Ginsberg, en af de ledende kræfter inden for forskning af Rooibos.
Samtidig i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Dr. Le Fras Nortier undersøge planten, både som lægemiddel og landbrugspotentiale. Hans store inspirationskilde var indfødte i Sydafrika og de havde længe brugt planten som medicin. Han bemærkede at mange mødre gav på daværende tidpunkt deres spædbørn Rooibos, hvis de var plaget af kolik. Han opdagede samtidigt, at planten ofte blev brugt til at lindre mavesmerter.
Væksten som en kommerciel afgrøde startede i 1930’erne, og i dag er det en bærende faktor i landets økonomi.
Der forskes stadig meget i de gavnlige egenskaber i Rooibos. ”Rooibos Council”, som ledes af Univesity of South Africa, er førende for gyldig og valid forskning inden for området.
Planten som kun vil slå rod ved bjergets fod!
Planterne kan kun kultiveres i Sydafrika. Mange har forsøgt at kultivere planten i verdensdele som Asien og Sydamerika, men indtil videre er det ikke lykkes at få sat en produktion i vækst. Måske fordi den jord som planten vokser i har skabt en hårdfør gyvellignende busk, som kultiveres bedst på sandede sletter i sur og næringsfattig jord, som kun findes ved Cederberg bjerget.
Oprindeligt var planten et træ, men for at gøre plukningen lettere, er træet blevet beskåret til en kraftig, forgrenet busk, som dyrkes på plantager i Sydafrika. De nærmest nålespidse, små kviste bliver plukket én gang om året, og det er fremstillingsprocessen herefter, der frembringer den meget aromatiske og nærmest sødlige smag.
De røde nålespidser fermenteres med omtrent samme metode som sort te. Fermenteringen er en naturlig gæringsproces, hvor egenskaber og næringsindhold, som Rooibos menes at have, udvikler sig.
Dette gør sig også gældende med den pragtfulde smag og rubinrøde farve, som Rooibos er kendt for.
Ingredienser: Rooibush fra Sydafrika, stykker af tørret ingefær, stykker af tørret æble, stykker af tørret orangeskal, citrongræs, stykker af tørret kanel, KOKOS-nips, aroma, rosa peberkorn, stykker af tørret ananas (ananas og sukker), kardemomme, stykker af tørret grapefrugt, stykker af tørret solbær, samt blå kornblomst.
Allegener: KOKOS-nips
