Rooibos Frugt Cocktail
En fantastisk kombination af solbær-hindbær, citrongræs og ananas og jordbærstykker. Sød og velsmagende; hvad mere kan man ønske sig af en Rooibos?
Når det er sommer, ynder mange af vores kunder at lave denne Rooibush Frugt Cocktail som is-the grundet den søde og læskende smag. Men en ting er sikkert, om det er sommer eller vinter, kan den altid nydes med velbehag.
Prøv også at brygge Rooibush Frugt Cocktail som isthe, Botte Luigia har lavet en stor tillæg med inspiration til opskrifter.
Sydafrikas Guld
Navnet har rødder fra det hollandske sprog og betyder ”rød busk”. Men i dag omtales det som “rød the” Rooibos eller Rooibush.
Rooibos stammer ikke fra te-busken Camelia Sinensis, men fra en plante der gror i det allersydligste af Afrika ved Cederberg Mountain. Geografisk set er det omkring 3 timers kørsel nord fra Cape Town.
Rooibos, eller Rooibush, må egentlig ikke kaldes for te, men grundet bladene overhældes med varmt vand og trækker i 5 mi, kalder mange drikken for “Rooibos te”.
Fra omkring 1602 begyndte de tidligere hollandske emigranter at drikke Rooibos. Drikken var et billigere alternativ til sort the. Rooibos var stadig komplet ukendt i Europa, men i 1772 besøgte den svenske botaniker Carl Thunberg Sydafrika. Ekspeditionen var under ledelse af Carl Von Linne og dermed fik Europa ny viden om den ukendte Rooibos.
Senere i 1904 blev den russiske emigrant Benjamin Ginsberg, en af de ledende kræfter inden for forskning af Rooibos.
Samtidig i begyndelsen af det 20. århundrede begyndte Dr. Le Fras Nortier undersøge planten, både som lægemiddel og landbrugspotentiale. Hans store inspirationskilde var indfødte i Sydafrika og de havde længe brugt planten som medicin. Han bemærkede at mange mødre gav på daværende tidpunkt deres spædbørn Rooibos, hvis de var plaget af kolik. Han opdagede samtidigt, at planten ofte blev brugt til at lindre mavesmerter.
Væksten som en kommerciel afgrøde startede i 1930’erne, og i dag er det en bærende faktor i landets økonomi.
Der forskes stadig meget i de gavnlige egenskaber i Rooibos. ”Rooibos Council”, som ledes af Univesity of South Africa, er førende for gyldig og valid forskning inden for området.
Plantens Botanik – nørdet og nyttig viden
Selve planten hedder Aspalathus Linearis er ikke i familie med te-planten Camelia Sinensis og har af den grund intet med te at gøre. Drikken er derfor også teinfri/koffeinfri og et godt alternativ til en sovedrik.
Rooibos laves af nålene fra planten. Den en hårdfør gyvellignende busk, der vokser på sandede sletter i sur og næringsfattig jord.
Planten er stedsegrøn og som i vild natur kan vokse op til tre-fire meters højde. I dag dyrkes Rooibos på samme måde som te; i mindre haver hvor buskene beskæres ned til en-to meter.
Planten som kun vil slå rod ved bjergets fod
Planterne kan kun kultiveres i Sydafrika. Mange har forsøgt at kultivere planten i verdensdele som Asien og Sydamerika, men indtil videre er det ikke lykkes at få sat en produktion i vækst. Måske fordi den jord som planten vokser i har skabt en hårdfør gyvellignende busk, som kultiveres bedst på sandede sletter i sur og næringsfattig jord, som kun findes ved Cederberg bjerget.
Oprindeligt var planten et træ, men for at gøre plukningen lettere, er træet blevet beskåret til en kraftig, forgrenet busk, som dyrkes på plantager i Sydafrika. De nærmest nålespidse, små kviste bliver plukket én gang om året, og det er fremstillingsprocessen herefter, der frembringer den meget aromatiske og nærmest sødlige smag.
De røde nålespidser fermenteres med omtrent samme metode som sort te. Fermenteringen er en naturlig gæringsproces, hvor egenskaber og næringsindhold, som Rooibos menes at have, udvikler sig.
Dette gør sig også gældende med den pragtfulde smag og rubinrøde farve, som Rooibos er kendt for.
Høsten og Kvalificering
En Rooibos plantage kan begynder høsten efter planten har vokset i halvandet år. Efter tre år vil planten give et fuldt afkast. Grenene skæres ved håndkraft og transporteres til certificerede statskontrollerede fabrikker, der skærer nålene i små stykker af ca. 5 mm. Derefter fugtes og knuses nålene og sorteres i bunker.
Nu venter en fermentering af nålene på 8 til 24 timer.
Når fermenteringsprocessen er færdig, tørres nålene i solen, hvorefter de sigtes, kvalitetssorteres og bedømmes.
Bedømmelsen af Rooibos inddeles i tre kategorier:
- – Super – Bedste kvalitet, det eneste som Bottega Luigia tilbyder.
- – Choice – Medium kvalitet, som sælges billigt til kæder.
- – Standart – Bruges kun til te-breve.
Efter bedømmelsen af nålene sigtes de endnu engang for at fjerne uønskede partikler og støv.
Den afsluttende vurdering af høsten måles på produktets smag, aroma og farve. Rooibos anvendes både som en drik og som naturmedicin, da den efter sigende indeholder flere af de gavnlige antioxidanter, men stadig ingen koffein.
Når Rooibos brygges får man en smuk rødgylden farve i koppen, der i udseendet kan minde om en brygget sort the, men helt anderledes, tobaksagtig, sødlig og let røget med noter af vanilje.
Ren Rooibos smager fortrinligt i sig selv, men vi tilbyder et bredt udvalg af aromatiserede og frisk blandede varianter. Alt fra ingefær, til vanilje og citron.
Bottega Luigia anbefaler denne bryg til kunder med et stort forbrug af tee, som ønsker en te-oplevelse uden koffein og mildere smag.
Indeholder: Rooibos med solbær, hindbær, citrongræs, ananas og jordbærstykker, naturlig aroma