Mynte Te

Fra: 62,00 kr.

Denne Nanamynte er frisk, blød og let i smagen, farven er let gul med et fint skær af grønne nuancer.

Bryggemetode: Overhældes med kogende vand og trækker 5-8 min.

Dossering 2 gr til 200 ml

Læs mere nedenfor

Mynte Te: Det grønne guld

Denne sort kaldes Nanamynte, på dansk går den under navnet krusemynte. Smagen er frisk, blød og let, farven er let gul med et fint skær af grønne nuancer.

Drikken har også en karakteristisk lugt af spearmint, som kendes fra, mentholbolsjer, tandpasta, det naturlige indhold af menthol præger både lugten og smagen.

Bryggemetode: Overhældes med kogende vand og trækker 5-8 min.

Dossering 2 gr til 200 ml

Arven fra de gamle romere

Mynte har sin oprindelse fra Middelhavslandene og har været anvendt siden oldtiden. De gamle romere siges at have brugt mynte som fordøjelsesmiddel. Og den dag i dag, lyder det gamle husråd at tage en kop mod mavepine.

Hos BL har vi et særligt forhold til det grønne guld. Vores julekander er altid ventet med spænding, og det er altid en overraskelse hvad der gemmer sig bag de forskellige låger.

Men en ting er en fast og urokkelig tradition hos BL. Lågen bag den 24. december gemmer altid på en lille pose mynte, som skal serveres efter den store julemiddag. Denne tradition har vores kunder taget til sig, og det glæder os meget.

Anvendelse og Opskrift

Hvordan bruges dette grønne guld bedst? Det er bladene, der anvendes som krydderurt i maden.

Desuden er mynte en almindelig ingrediens i the.

Hos Bottega Luigia anvendes den naturligvis i vores thesortiment og indgår i mange af vores blandinger.

Den sælges både som mono urt, i blandingen Maroccan Mint, men det er også en vigtig ingrediens vores berømte i Cool Mint. 

Bedst kendt er nok den engelske Mint Jelly, som er smagsgiver i myntegele (mintgele). Her er der igen tale om et levn fra de Romerne, da kolonisere England. I Mellemøsten og Asien bruges mynte meget som krydderi i maden, både i supper, salater, brød, og kødretter. Desuden er mynte almindelig som ingrediens i te og endelig er der drikken Mojito, som indeholder mynteblade. Vi bringer en hurtig og nem opskrift på Virgin Mojito.

Bottega Luigia Virgin Mojito

Nyd den velkendte smag af mynte i denne Virgin Mojito, der er uden alkohol.

Tilberedningstid: 10 minutter nedkøling ca 2 timer

Mængde: 2 personer

Det skal du bruge

1 liter BL mynte, 

½ lime

½ håndfuld  frisk mynte

Isterninger

0,5 l hyldeblomst drik

Tilberedning

Bryggemetode: Sæt 1 liter vand i kog, brug 20 gr mynte. Overhældes med kogende vand og trækker 8-10 min. Nedkøles i to timer.

Skær lime i mindre stykker og stød dem godt sammen med mynteblade, så smagen frigives.

Fyld to glas halvt op med isterninger og hæld den nedkølet blanding over.

Top op med saft og server.

 

Plantens Botanik: Værdifuld viden

Carl Von Linné gav planten det latinske navn Mentha spicata. Planten en fællesbetegnelse for en række flerårige arter af slægten mentha, der tilhører læbeblomstfamilien. Af forskellige typer kan nævnes grøn mynte, krusemynte, rosenmynte og pebermynte.

Der er tale om en staude, og slægten omfatter mange arter, som gror i haven. Den breder sig hastigt med underjordiske rødder.

I dag er planten meget udbredt, hvor klimaet er tempereret. Den vokser både vildt og dyrkes samtidig i potter og køkkenhaver.

Planterne kan blive fra 15 til 90 cm høje. Bladene sidder over for hinanden på små stængler, som munder ud i toppen, hvor der sidder små blomster i farverne lilla, rosa eller hvid.

Der findes omkring 20 forskellige arter, hvor flere er krydsninger og varianter af den kendte plante. Forvirringen om, hvilken art der er tale om, forkommer ofte.

De mest kendte er grøn mynte, krusemynte og pebermynte.

Grøn mynte er hurtigt voksende plante med lange spidse blade.

Krusemynte, som sælges hos BL er en variant af grøn mynte. Den har korte, krusede blade og er velegnet til kødretter. Desuden har den lagt navn til en lille hyggelig gade i København. Gaden blev anlagt som en del af den oprindelige del af Nyboder, der opførtes af kong Christian 4. i 1630’erne og 1640’erne. Og er bestemt et besøg værd.

Pebermynte er en krydsning mellem vandmynte og grøn mynte. Der skelnes mellem to typer pebermynte, en sort og en hvid pebermynte, hvor den sorte har mørklilla stængler, mens den hvide har grønne stængler og blade.

I dag er planten meget udbredt i det tempererede klima. Den vokser både vildt og dyrkes samtidig i potter og køkkenhaver.

 

 

Ingredienser: 100% ren finskåret nanamynte fra Portugal

Vægt N/A
Dosering

Trækketid

Temperatur



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer