Christmas Tree: Engelsk nostalgi
Thekop med tilhørende underkop fra Spode Christmas Tree-kollektionen.
På en hvid baggrund ses et grønt juletræ med en julemand i toppen. Træet et smukt pyntet med glaskugler, papirlanterner, juleknallerter og forskellige ornamenter. Ved foden ses gaver flot indpakket i farvestrålende papir. Inde i koppen ses en gren af mistelten. En enkel grøn kant fuldender designet.
Underkoppen er indkranset med en grøn kant der leder ud til et mønster med skiftevis kristtjørn og mistelten.
Bottega Luigia fører eksklusivt det stel med prædikatet “Made in England”, der findes og en variant som er fremstillet i Østen, men det har vi bevist har vi fravalgt.
- Fremstillet i England
- Serie: Christmas Tree
- Thekop indhold 200 ml
- Thekop højde: 7,2 cm
- Underkop bredde: 14,2 cm
- Tåler opvaskemaskine, fryser, mikrobølgeovn og ovn på max 200 grader.
- Materiale: Porcelæn
At tegne hvad man ikke kender
Stellet blev designet i 1938 af Spode-designeren Harold Holdway, da firmaet havde en vision om at skabe en jule-kollektionen til det amerikanske marked.
Det ikoniske stel er et eventyrligt juletræ, dekoreret med farverige kugler, fugle og lanterner og toppet med en julemand i træets top. Kollektionen er fuld af nostalgi og er elsket over hele verden og er fast tradition til borddækning i december.
Det forlyder at Holdway aldrig havde set et juletræ og udelukkende tegnede ud fra fortællinger fra sine europæiske kollegaere. Da England har tradition for at sætte en fe på træets top opstod en ny ide med en julemand i stedet. For Holdway var det et sjovt påfund da han havde en vision om at legemliggøre “Father Christimas” på stellet.
Stellet undergik en stor arbejdsprocess. Harold Holdway, tegnede først gaverne ophængt fra hver gren. Efter at have indset, at dette ville få grenene til at hænge og gøre motivet uharmonisk, måtte han igen til tegnebordet. Hans engelske kollegaer fortalte om traditionen med at placere gaverne under træet, og derfor blev hans endelige design et træ der stod stolt på gulvet fyldt med gaver under sig.
Stellet blev fuldendt med en festlig grøn kant og en bred krans af kristtjørn og mistelten. Bag på alle dele blev teksten “WE WISH YOU A MERY CHRISTMAS” påtrykt. I dag kristtjørnkransen fjernet og men man har beholdtmistelten. Man har bevaret den grønne kant for at tilføre kollektionen et mere elegant og nutidigt præg.
Lavet til Amerika, fremstillet i England
Historien en nærmest en fortælling, der løber på tværs af kontinenter og traditioner:
I 1930’erne havde Copeland & Thompson Inc, med kontor på 206 Fifth Avenue, New York det amerikanske agentur for Spode. Deres agent Sydney Thompson, tilbragte hvert år tid på fabrikken i Stoke-on-Trent i England.
Længe havde den amerikanske afdeling ville lave et design til julesæsonen, og besøget på fabrikken gav mulighed for at finde inspiration i fabrikkens mønsterbøger. I deres søgen efter antikke designs, som kunne revitaliseres og introduceres til samtidens former, syntes intet passende. Derfor fik designeren Harold Holdway til opgave at skabe et jule-design. Dermed så Spodes juletræsmønster dagens lys.
Christmas Tree var et af de mest sælgende designs i Spodes historie. Det har været utroligt succesfuldt siden det kom på markedet i 1938. Succesen medførte også en introduktion i England, hvor den brede middelklasse straks tog stellet til sig. Senere kom udvidelsen til det europæriske marked hvor salgstallet igen tog nye højder. I dag er stellet verdenskendt og sælges på mange kontinenter.
Spode, en pryd for Stoke-on-Trent
Keramikfirmaet Spode blev grundlagt af Josiah Spode (1733–1797) i 1770, Stoke-on-Trent England. Mange andre velkendte porcelæns og keramik virksomheder, som Wedgwood så også dagens lys i byen. Gennem en næsten 190-årig periode oplevede byen en blomstrede velstand med fremstilling og handel af porcelæn og keramik.
Stoke er egentlig ikke en rigtig by, men et kludetæppe af seks mindre byer, der blev slået sammen i 1910 under mottoet Vis Unita Fortior – “sammen er vi stærkere.
Virksomheden kom i økonomiske vanskeligheder som følge af den verdensomspændende finanskrise og lukkede endeligt i 2009. Heldigvis kom Spode under rekonstruktion og drives i dag videre under porcelænsfirmaet Portmeirion Group.
Men sikkert er det at Spode Christmas Tree-kollektionen siden 1938 har det prydet julebordet med glæde og tradition. Stellet er lavet med stolthed i England.