Tranebær Te- Syrlig og delikat
Dejlig tranebærthe blandet på klassisk sort the fra Kina og Ceylon.
Blandingen har fyldige noter af bær og afrundes med en behagelig syrlig smag af tranebær. Smagen er kraftig, men med en sød og fyldig eftersmag. Farven bliver dyb ravgylden.
Selve tranebærret har ofte en bitter-syrlig smag og anvendes især til saft og syltning, men denne tranebærthe er på ingen måde bitter, blot man overholder trækketiden. Vi kan også anbefale en hvid tranebær-the hvis man fortrækker en lysere the.
Tranebær- Til den kendte amerikanske højtid
Måske er bærret det mest amerikanske man kan opstøve. Men før det blev amerikansk var det faktisk hollandske og tyske nybyggere som gjorde bærret til hvad det er i dag. Thanksgiving er en særlig begivenhed i USA. Hver år høster producenter millioner af kilo tranebær på deres gårde i Massachusetts, New Jersey, Oregon, staten Washington og Wisconsin.
Tranebærret er en hårdfør plante, den har lange skud og gror i sandede moser og sumpe.
Oprindeligt blev tranebærrene omhyggeligt høstet med håndkraft. Derefter brugte producenterne træskovle, som lignede store kamme, til at feje buskene og løsne bærrene fra dem. I dag bruges højteknologiske maskiner der sikrer en stor og ansvarlig høst.
Tranebærret er et bær, som indianere brugte, da de mente de besad naturlige gavnlige virkninger. Medicinmænd og lærde brugte frugten i omslag til at opsuge giften i sår forårsaget af pile.
Nordamerikas indianere fremstillede Pemmikan – en kageagtig ret, med lang holdbarhed, lavet af hjortekød og tranebærmos. Den dybrøde saft blev også brug som naturligt farvemiddel til gulvtæpper, tæpper og beklædning.
Bærret er en af de eneste dyrkede frugter, som er naturligt hjemmehørende på det nordamerikanske kontinent (foruden blåbærret og concord-vindruen).
Legenden fortæller også, at pilgrimsfædrene under den første Thanksgiving i Plymouth serverede tranebærret sammen med vild kalkun sammen en ret bestående af majs og limabønner.
Men det var først, da nederlandske og tyske nybyggere døbte den “crane berry” – at navnet blev cementeret i sproget. Nybyggerne mente at tranebærrets blomst have en stor lighed en tranes hoved og næb. Derfor gik det til at frugten fik det navn, den kendes under i dag: “Tranebær”.
Skøn smag- men manglende sundhedsbevis
Tranebærret smager skønt og syrligt og siges at besidde mange gode egenskaber og er særlig kendt for sine efter sigende sundhedsfremmende egenskaber.
Selvom man i mange år har forsket i tranebærrets helbredsmæssige effekter, har man dog endnu ikke kunne dokumentere en klar sammenhæng mellem planten og behandlingen af sygdomme og andre fysiske problemer hos mennesket. Mange universiteter laver forsat forskningsprojekter hvor man forsøger at påvise bærrets sundhedmæssige egenskaber.
Inderholder sort Keemun og Ceylon the fra Sri Lanka, tørret tranebær (tranebær, sukker og solsikkeolie), hindbærstykker (majsstivelse hindbær pure, og hindbær juice fra koncentrat) naturlig aroma samt røde rosenblade.