Magic Moringa- taknemmelig at brygge.
Urtebryg med moringa blade, lakridsrod og frugt, som ikke indeholder koffein/thein.
Smagen er sød, delikat med en lækker eftersmag af lakrids.
Magic Moringa er meget taknemmelig at brygge, overhæld blot med kogende vand og lad trække i 5 minutter. Den er yderst populær på kontoret, fordi jo længere den trækker desto mere intens bliver smagen, men aldrig bitter.
Hvad er Moringa?
Moringa er en plante, der har været hyldet for sine sundhedsmæssige fordele i århundrede. Morringa er kendt under forskellige navne, såsom trommestik, peberrodstræ eller benolentræ. Det siges at planten er rig på sunde antioxidanter og bioaktive planteforbindelser.
Urtete eller Urtebryg?
Egentlig burde man altid kalde urtete for urtebryg. Men grundet samme brygningsmetode som bruges til traditionel te vælger vi at bruge begrebet urtete. Men det er vigtigt at fastslå at urtete intet med te at gøre. Blomster, rødder og urter er ikke i familie med Camellia Sinensis.
Urter noget som gør kroppen godt
Urteteer er baseret på rene urter og har været brugt gennem århundreder som medicin samt som varme forfriskende eller lindrende drikke. En urtete kan næsten blandes af så godt som alle spiselige urter og planter, sammensætningen af ingredienser vil give en skiftende velsmag som resultat. Urter og planter skal dog doseres varsomt. Visse urter, som for eksempel mynte, kamille og lavendel, universalthe og den mest berømte urtete Cool Mint, har konsolideret sig som klassikere inden for urte te.
Tizana eller tisanes, som er henholdsvis det italiensk og fransk for lægedrik, er baseret på en lang tradition at man nyder en urteblanding ved aftentid. Dels for at opnå en beroligende virkning og behagelig søvn. Men formodentlig også som et fornøjelsesmiddel, da det er gannske udbred i både Italien og Frankrig at servere aftenmål tider bestående af mange retter.
Historien beretter også at klostrenes urtehaver, hvor munke og nonner dyrkede urter og grøntsager, der erfaringsmæssigt havde lindrende eller helbredende effekt. Alt dette var omhyggeligt nedskrevet og sat i system. En stor viden om helbredende urter gik tabt under reformationen, da mange klostre og dermed klosterhaver blev nedlagt. I Danmark er vi så heldige at klosterhaven på Esrum Kloster er bevaret. Derfor er viden om urter leveret til næste generation, og en kop kamillete leder ofte tankerne hen til minder fra en svunden tid, hvor man som barn lå syg og fik serveret en varm kamillete.
Ingredienser: Morringa blade (26,5 %), kandiseret ananas stykker (ananas og sukker), Lakridsrod, jordbærblade, kandiseret papaya stykker (papaya og sukker), citrongræs (11%), naturlig aroma, kandiseret mango (mango og sukker), lilla blomster, stykker af banan, samt stykker af lichi frugt (1%)
NB; Indeholder lakrids – personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag.
Indeholder IKKE koffein/thein