Grøn Kvæde Te

Fra: 44,00 DKK

Grøn the med kvædesmag. Denne grønne the har en let og sød eftersmag af kvæde. Kan man lide sort kvædethe vil denne grønne variant bestemt også falde i smag.

Denne grønne te er meget populær og hører til en af de bedst solgte grønne teer i vores sortiment af økologisk te.

Ryd
Varenummer (SKU): 092220180000109 Kategorier: , , ,

Den velkendte Grønne Kvæde

Grøn kvæde te. En dejlig sencha tilsat med kvæde. Denne grønne te har en let og sød eftersmag af kvæde. Kan man lide sort kvædete vil denne grønne variant bestemt også falde i smag.

Denne grønne te er meget populær og hører til en af de bedst solgte grønne teer i vores sortiment af grøn te.

Kan man lide denne type te må man bestemt også smage Grøn Provence 

Historien om en næsten ukendt frugt

Cydonia Oblonga te eller blot kvæde te er måske den mest kendte the med additiver. Det siges at være en af de første typer the med aroma, som blev introduceret i 1970’erne.

Alle thedrikkere har næsten smagt the med kvæde – men de færreste ved hvad det egentlig er.

Kvæden er en frugt, som findes i to varianter: æblekvæde og pærekvæde.

Begge ligner forvoksede frugter. Fælles for dem begge er, at deres skaller er hårde og med en læderagtig fremtoning, og når den er moden, kan der sidde et filtagtigt lag på ydersiden.

Kvæde smager både sødt og syrligt. Syrligheden kommer hovedsagelig fra vinsyre og æblesyre. Smagen er frisk, syrlig og let sødlig uden stor aroma. Nogle frugter kan godt bide lidt på tungen grundet garvesyren tannin. Smagen af kvæde er mere behaglig, når frugten er blevet kogt, dampet eller bagt. Så bliver der en perfekt balance mellem sødme og syrlighed.

En moden kvæde har en citronagtig duft.

Kloge børn og kvæder

Ingen ved hvorfra kvæden har sin oprindelse, men frugten var populær allerede i oldtiden og i middelalderen. Frugten blev betragtet som et symbol på frugtbarhed.

En gamle talemåde fra 1700-tallet siger, at de der spiser kvæder, får kloge børn.

I dag dyrkes kvæder mange steder i Danmark, men 90% af hele høsten eksporteres til udlandet, da populariteten af frugten ikke er udbredt.

Kvæden dyrkes også mange andre steder i verden, blandt andet i Asien, Middelhavslandene, Sydafrika, Nordamerika og i Chile.

Pærekvædetræer kan købes på få danske planteskoler, da de kultiveres med et godt resultat i det danske klima. Særligt et Japansk Kvæde Træ er meget udbredt, men frugterne bliver mindre og egner sig ikke særligt godt til marmelade og kager.

Særligt i Frankrig og England har man stolte traditioner for at lave kvædemarmelade og tærter.

Kvæder har et højt indhold af pektin hvilket er optimalt til at fremstille marmelade og syltetøj, da det nemmere stivner. Kvæde menes at være den første frugt, som blev anvendt til at fremstille marmelade.

Kvædebrød, der i konsistens og smag minder om frugtflæsk, er mange steder i Tyskland og Frankrig en tradition til jul.

Kvædeost en stor specialitet i Oste-staten Wisconsin i USA.

Desuden kan der laves liflig saft, most, snaps og vin og gele af kvæder.

Ovnbagte kvæder er velegnet som tilbehør til hovedmåltider, og især er kvæder gode til at opveje den tunge smag i middagsretterne.

For nogle virker det besynderligt at spise den hårde frugt i frisk tilstand. Men kvæde nydes sådan i de sydeuropæiske lande.

Kvæder menes at have et relativt højt indhold af C-vitamin.

Desuden menes kvæde at indeholde mineralerne fosfor, kalcium og kalium.

 

Hos Bottega Luigia kan vi tilbyde kvædethe i to varianter: sort og grøn.

 

Indeholder: Grøn Sencha the fra Kina, naturlig aroma samt blå kornblomster.

Dosering

Temperatur

Trækketid



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer