Fabelagtig julekalender

950,00 kr.

Julekalenderen er fyldt med 24 gaver lidt ud over det sædvanlige, der vil tilføre den heldige modtagers hverdag et skønt strejf af luksus og julehygge.

Varenummer (SKU): 092220180000132 Kategorier: , ,

Fabelagtig julekalender. 24 dage med luksus

Vi har sammensat et scenarie at det skønneste udvalg af kaffe, theer, kager og specialiteter. Hver dag byder på en ny overraskelse i særklasse.

Julekalenderen er fyldt med 24 gaver lidt ud over det sædvanlige, der vil tilføre den heldige modtagers hverdag et skønt strejf af lækkerier og julehygge.

Julekalender: Når tradition gives til næste generation

At vente på julens kommen har altid været svært for børn og barnlige sjæle.

Først længsel på at det skal blive den 1. december. Dernæst ventes der med stigende længsel på at vende kalenderbladet med det magiske tal: 24. December.

Mange er utålmodige op til juleaften. Hver dag lyder spørgsmålet: Hvor mange dage er der nu til juleaften?

I dag er der heldigvis mange tælleredskaber til rådighed i den søde ventetid.

Redskaberne kan være meget forskellige pakkekalendere, en adventskrans, en låge-julekender, en skrabekalender eller et kalenderlys.

Primitivt – men virksomt

Hjemmelavede kalenderlys siges at være i brug fra 1930’erne. Der var tale om et lys med 24 vandrette inddelinger. Man lavede selv eller købte et passende lys, og forsynede det med vandrette farvede streger. En primitiv tidsmåler, men virksomt. Først i 1942 begyndte danske lysfabrikker at fremstille kalenderlys.

Pakkekalenderen på indtog

Pakkekalenderen er altid ventet med spænding hos Bottega Luigia. Hvert år finder vi på en ny udformning til glæde for vores ventende kunder.

I tiden efter Anden Verdenskrig opstod nye tiltag og ideer. Man lavede selv eller købte en lang kalender af stof til at hænge på væggen. Ved de 24 tal var enten små lommer til at placere en lille gave eller påsyede ringe til at hænge gaverne i. Pakkekalenderen så dagens lys. Mange forretninger annoncerede med meget billige gaver til julepakkekalenderen.

Som regel små karameller, choklader, blyanter, kridt, viskelæder, penne og lignende. Og mange mennesker tog den søde idé til sig efter de triste krigsår. Hvor gavekalendere ofte var forbeholdt børn, bliver den nu også anvendt af voksne. I en tid, hvor mad og drikke går hånd i hånd, er det således meget yndet at forære en pakkekalender, hvor gaverne er forskellige slags øl, the, kaffe, chokolade, lakrids eller sågar små kosmetik-gaver.

Bottega Luigia er kendt for ikke kun at pakke the i sin julekalender, men også små nyttige redskaber og mundgodt. Vi passer godt på gamle traditioner og gør hvad vi kan for at holde dem i hævd. Derfor gør vi os umage med historisk formidling.

1900-1930: De første julekalendere- minder fra barndommen 

Den første masseproducerede julekalender blev lavet i år 1903 i München af forlaget Reichhold & Lang. Julekalenderens hed ‘Im Lande des Christkinds’ (I Jesusbarnets land), og var præget af religiøse motiver af blandt andet engle.

Julekalenderen bestod af to ark. Et ark med 24 billeder og et ark med 24 vers. Tanken var, at man først læste verset, derefter klippede dagens billede ud for at lime det oven på verset.

En af ejerne, Gerhard Lang, skulle efter sigende fået ideen til julekalenderen fra sit eget barndomshjem. Hans mor havde bagt 24 kager i dagene op til december, som hun havde givet numre og hængt op på et stykke stof. Hver dag i december måtte han spise en kage indtil det blev jul.

I 1920 introducerede Gerhard Lang den julekalender, vi kender bedst som U-landskalenderen. To ark, der er limet sammen med 24 nummererede ‘låger’, hvor man hver dag åbner en låge i løbet af december.

Firmaet nåede at udgive omtrent 30 forskellige julekalendere inden produktionen stoppede i 1930’erne. Firmaet have ikke patenteret deres opfindelse, og andre konkurrerende firmaer begyndte at producere julekalendere.

I Danmark kan vi takke de to københavnske firmaer ‘Hr. Olsen Kunstforlag’ og papirfirmaet ‘L. Levison Junior’ for den første danske julekalender. Begge firmaer stod for indførelsen og udbredelsen af lågekalenderen i Danmark i begyndelsen af 1930’erne. Havde man ikke råd til en julekalender, kunne man kreere en selv:

Hvert år pyntes forretningen op for at markere julens komme. Vi sørger altid for at have et bredt udvalg af lækre julespecialiteter. Vores Pandoro er altid perfekt at nyde til de små lækre theer i julekalenderen.

Ingrediensliste: Oplyses ved produktionsdato ca. November 2022

Afsendes uge 46 2022 med GLS eller Postnord

 



Anbefalet

Bottega Luigias lækre kaffer